Susanne anbefaler "Livet uden skyer - Ørkenskibet"
Dystopisk science fiction om klimaet
Af dmja
Susanne står for dagens fredagsanbefaling og anbefaler "Landet uden skyer – ørkenskibet" skrevet af Ida-Marie Rendtorff.
- Hvorfor anbefaler du netop denne bog?
Jeg synes at science fiction/dystopier som genre, er lidt overset og der findes ganske mange gode, både til voksne, unge og børn. Dette er første del af en serie. - Hvilken følelse vækker værket i dig?
Den tager udgangspunkt i en verden, som er ved at løbe tør for ressourcer som vand og fødevarer. Klimaet ændrer sig dramatisk i disse år og det er svært at være uberørt af de konsekvenser det giver, med mange hedebølger og varmerekorder over hele verden. Så det vækker en følelse af bekymring om fremtiden. - Hvad kunne du specielt godt lide ved værket?
Ida-Marie Rendtorff skriver fundamentalt spændende med en evne til at beskrive en verden, hvor der kæmpes om overlevelse under den brændende sol, så man næsten føler varmen og sandet der knaser mellem tænderne. - Har du læst til andet af samme forfatter?
Jeg har læst samme forfatters serie ’Kloden under vand’, som starter med ’Den druknede soldat’. Den var jeg vældigt begejstret for, og det er også en science fiction/dystopi. - Hvem vil du anbefale bogen til?
Jeg vil anbefale den til alle, der kan lide en god science fiction med baggrund i bekymring for klimaet. Målgruppen er børn fra 12 – 16 år, men voksne kan også godt være med.
Vi ønsker rigtig god læselyst - og god weekend