Lene anbefaler "Togrejser for begyndere"
Planlæg din togrejse på en nem måde
Af dmja
Lene anbefaler "Togrejser for begyndere" af Nanna Hyldgaard Hansen.
- Hvorfor anbefaler du netop denne bog?
Det er en rejsebog og en praktisk håndbog, man kan tage frem og bruge, når man selv skal forberede og afsted på en længere togrejse. - Hvad inspirerede dig til at læse bogen?
Jeg bliver meget inspireret af de emner, som Nanna skriver om i sine bøger, og lige netop denne var aktuel for mig, da jeg selv skulle på togrejse i Norge. Fik først fat i bogen bagefter, men den havde været guld værd, da togbilletterne skulle bestilles. Det er blevet mere oppe i tiden at rejse med toget, så det er supergodt tænkt at lave en (rejse)guide til lige netop det. - Hvad kunne du specielt godt lide ved bogen?
Det er en rigtig inspirerende (ferie)bog, hvis man gerne vil tage toget rundt i Europa. Vil du på interrail? Hvordan bestiller man billetter? Hvilke guides kan være en god hjælp? Og i hvilken side af toget, er det bedst at sidde? Det er blot nogle af de spørgsmål, som du kan få svar på, samt personlige beretninger. - Hvem vil du anbefale bogen til?
Til alle der gerne vil tage toget rundt i Europa. Her er faktabokse, rejsebeskrivelser, gode råd, rute-og billetinfo – og alt det ind mellem. Læs den INDEN du bestiller billetterne. - Har du læst andet af samme forfatter?
Forfatteren har udgivet bøger, der primært fokuserer på at spare på noget for at få muligheder for at gøre noget andet. ’Rig på tid’, ’Lev for det halve’ og ’Staycation Danmark med børn’. Forfatteren har også bloggen ’ Lev for det halve’ samt firmaet ’Sæt dagsordenen’, der bl.a. hjælper andre iværksættere.